Debat: Hvor er debatten om kritisk infrastruktur på energiområdet?

Af Ole Bjørstorp, borgmester og bestyrelsesformand, og Susanne Juhl, administrerende direktør, HMN Naturgas

Erhvervsredaktør Søren Linding på JP/Finans har indledt en meget vigtig debat om vores fælles energiinfrastruktur i form af el-net og gas-net.

Lige pt. pågår der nemlig to interessante processer helt parallelt. For det første er HMN Naturgas’ kommunale ejere ved at sælge deres gasdistributionsnet. Dette net kan efter loven kun sælges til staten. Samtidig er Ørsted-koncernen, som for 51% vedkommende er ejet af staten, ved at sælge sit el-distributionsnet. Dette net kan efter loven sælges i fri handel og vandel til højestbydende.

Samtidig har vi i den danske gas-sektor gennemført en fuldstændig ejermæssig adskillelse mellem infrastruktur og kommerciel handel, mens størstedelen af den danske el-sektor fortsat er ejet i koncernforbundne selskaber, hvor netselskaberne også tilbyder deres monopolkunder et kommercielt produkt.

I HMN har vi taget konsekvensen af regeringens forsyningsstrategi og realiseret et salg af vores kundeportefølje med 230.000 kunder. Det har vi gjort for at understøtte en bedre konkurrence i gasmarkedet til gavn for vores kunder. Køberne var to andelsejede el-selskaber. Det var vi glade for, fordi et forbrugereje, der er tæt på kunderne, helt sikkert kan have store fordele. Det kan imidlertid være vanskeligt at se disse fordele i de meget store selskaber, der lægges op til i el-sektoren i disse dage. Forbrugernes interesser udvandes, governance bliver langt svagere end fx i de kommunale selskaber – og i sidste ende er der vel egentlig ingen forskel på et forbrugerejet selskab, som vi alle er medejere af og så staten?

Salget af kundeporteføljen var også en forberedelse til salget af HMN’s gasdistributionsnet, der som nævnt kun kan sælges til staten. Det er nu over to år siden, regeringens forsyningsstrategi udkom. Og vi havde en aftale med energi-, forsynings- og klimaministeren om at gennemføre et salg inden årsskiftet. 2017/2018 vel at mærke. Men indtil videre er intet sket.

To ting er interessante i den sammenhæng. For det første, at staten som nævnt gerne vil have monopol, når den er i køber-rollen i forhold til gas-nettet, mens staten som sælger af el-distribution søger den højest mulige pris i markedet. For det andet at staten, når den er i køber-rollen, definerer aktivet (gas-nettet) som kritisk infrastruktur, som skal bevares under offentlig kontrol, mens staten som sælger (af el-nettet) ikke ser problemer med kommerciel, udenlandsk kontrol. Der er fx ingen klausuler vedrørende salg eller senere videresalg af el-infrastruktur.

Forskellen på statens behandling af aktiverne el og gas er så meget desto mere mærkværdig al den stund, at alle givetvis er enige om, at el-nettets betydning i fremtiden er stigende – og det med nationale udfordringer omkring fx cyber-beskyttelse af et smart elnet til følge. Samtidig er alle tilsyneladende ligeså enige om, at gasnettets rolle alt andet lige er faldende.

Vi skal ikke kunne sige, hvad der er rigtigt og forkert. Blot konstatere, at der er markant forskel på statens tilgang til el og gas – og at køb/salg af væsentlige aktiver nu sker uden nogen større offentlig drøftelse af energiformernes fremtidige rolle og vitale betydning for det danske samfund.