Tryk på speederen for biogas til transport

Af Susanne Juhl, adm. direktør i HMN Naturgas I/S

Regeringen barsler med en klimaplan. Den skal tage livtag med CO2-udledningen fra de tre b’er – biler, boliger og bønder. Det er en stor og meget vigtig opgave, for på alle tre områder går det trægt med at gøre noget virkningsfuldt ved drivhusgasudledningen. Det må med andre ord betyde, at det er svært at finde gode, billige, effektive løsninger. Eller hvad?

Biogas er bedst og billigst – og tilgængelig
I adskillige rapporter hedder det igen og igen, at biogas er den billigste måde at reducere den markante CO2-udledning, som også den tunge del af transportsektoren slås med at få nedbragt. Klimarådet, Energinet, Dansk Energi og flere andre har hver især i analyser og rapporter slået fast, at lastbiler og busser på biogas er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige, når der omstilles til gasdrevne køretøjer.

Energistyrelsen har endvidere beregnet, at når den samlede CO2-udledning fra lastbiler og busser vurderes, er biogas det brændstof, der har den suverænt laveste emission. Det skyldes, at husdyrgødning afgasses på kontrolleret vis i et biogasanlæg, hvorefter det kan bringes tilbage som næringsstof til landbruget frem for at afgasse på markerne. Dette sikrer en markant reduktion i metanudledningen. Transport og landbrug står for over 80 procent af CO2-udledningerne uden for kvotesektoren i Danmark, og biogas virker altså reducerende i begge sektorer.

Og biogassen er der. Allerede i dag kan mængden af biogas i vores gassystem dække brændstofbehovet i de offentlige flåder af busser, renovationsvogne m.m. Samtidig stiger biogasmængderne støt.

Politiske ambitioner efterlyses
I hele Europa kører der mere end 2 mio. gaskøretøjer på vejene, og bl.a. i vores nabolande Tyskland, Sverige og Holland er gassen udbredt. I Danmark kører der pt. 115 lastbiler og 124 busser på gas! Når nu alle med forstand på det er så rørende enige om, at biogas samfundsøkonomisk og klimamæssigt er en fantastisk idé, hvorfor sker der så ikke noget i Danmark?

Der mangler politiske ambitioner. Hvis vi for alvor skal i gang med en grøn omstilling af transportsektoren kræver det, at de politiske partier skruer væsentligt op for kravene til at reducere udledningen af CO2 og partikler. Man kan starte med at stille konkrete emissionskrav til de offentlige flåder af køretøjer og hæve kravene i byernes miljøzoner også for varevogne. Emissionskrav er det tryk, der skal til for at få omstillingen i gang.

Sats på de modne teknologier
Men det er ikke gjort med det. Et ensidigt fokus på at el i løbet af få år skal redde både varmesektoren, transportsektoren og den industrielle sektor er en anden af udfordringerne. For den tunge del af transportsektoren er det utopisk at forestille sig, at den teknologiske udvikling på eldrift kan ske i et tempo, så vi får en grøn omstilling i tide. Med den nuværende teknologi vil et batteri til en stor lastbil til langturskørsel veje 20 tons, og CO2-belastningen ved at producere sådan et batteri være enormt. Og hvad med alle buspassagererne? Skal de være del af et politisk eksperiment med eldrevne busser, hvor teknologien ikke er udviklet nok endnu, eller skal de have busser til tiden? Med tiden vil el og også brint helt sikkert finde vejen til den tunge transport, men klimaet kan ikke vente så længe. Derfor skal vi benytte os af den teknologi, som allerede er moden. Det er gasteknologien.

Ret op på de skæve afgifter
Desværre rammer de nuværende afgiftsstrukturer helt skævt og rammer biogassen hårdt. Fx er biogaskøretøjer i dag hårdere belastet end dieselkøretøjer, når det gælder brændstof- og CO2-afgifter pr. kørt kilometer. Dét er sort! Politikerne bliver nødt til som minimum at stille brændstofferne lige eller endnu bedre fremme de grønneste drivmidler med lavere afgifter.

Få øre ekstra for marmeladen!
Men også forbrugerne og markedet skal presse på. Lastbilproducenten Scania har beregnet, at med grøn varekørsel på biogas skal Peter og Pernille betale en sølle merpris på 1,7 øre for et glas jordbærmarmelade, en pose havregryn - eller en liter yoghurt. Sidstnævnte burde også få virksomheder som Arla og andre med et stort transportbehov til at spidse ører. For Arlas ejere ligger der oven i købet en mulighed for selv at levere brændstoffet i form af husdyrgødning til biogasproduktion. En produktion som er med til at afhjælpe landbrugets udfordringer med at nedbringe drivhusgasudledninger. Den cirkulære økonomis ring er sluttet.